Blodprøvetagning

Generelt ved blodprøvetagning

Der kan bestilles tid til blodprøvetagning m.m. her via hjemmesiden, under linket: Kontakt klinikken. Der kan bestilles tid ved Mia, Anne eller Kirsten.

Du kan også ringe til sekretæren mellem kl. 8.00 og 11.30 og bestille tid til blodprøvetagning.

Som noget nyt, kan man nu booke tid hos Kirsten til blodprøvetagning fra kl 7.40 ( ikke årskontroller)

Alle prøver hentes af laboratoriet. Seneste afhentning er kl. 14.30

Dette betyder at blodprøvetagning skal foregå inden kl. 14.30

Fasteblodprøver

Den der bestiller dine blodprøver skal oplyse dig om, du skal være fastende eller ej. Er du i tvivl skal du kontakte din læge før prøvetagningen.

  • Man må ikke have spist, drukket eller røget de sidste 10 timer før prøverne skal tages.
  • Dette gælder også tyggegummi og nikotinplastre.
  • Du må gerne have drukket ét glas vand og du må gerne børste dine tænder.

 

Blodprøver i forbindelse med opsporing af sukkersyge og kontrol af sukkersyge

  • Man må ikke have dyrket fysisk aktivitet i 2 timer før blodprøven tages.
  • Dette gælder også løb, cykling m.m. selvom det er på en kort strækning

 

Er der tale om blodprøve til diagnostisering for sukkersyge, skal man desuden sidde stille i venteværelset ca. 15 min før prøven kan tages.